 |
|
Valentines fest, den 13. februar 2011
Silver Fox
Søndag den 13. februar havde klubben stærkt inspireret af Sct. Valentins dag inviteret til gourmetaften med efterfølgende dans.
Det lød jo lækkert, så det måtte afprøves. Men så brækkede Britta armen, og hvad gør man så? Man ringer til Puk, og hun sprang hurtigt til og reddede festmiddagen.
Meget interessant og velsmagende forret, helstegt svinemørbrad og bagefter en meget spændende desertkage. Tak for mad, Puk. Mon vi kan finde opskrifterne på klubbens hjemmeside?
Musikken blev leveret af den engelske gruppe, Silver Fox, 2 herrer på guitar og en sangerinde samt lydanlæg.
De spillede rigtig god og varieret dansemusik for alle de danseglade, der var mødt optil denne festlige aften, Godt initiativ. Jeg glæder mig allerede til en gentagelse.
Ole Hopff
Se flere billeder her
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Mandel/kyllingetur, den 19. februar 2011
I løbet af den kommende tid tror jeg, at frisørerne I Torre del Mar og omegn får travlt: Forklaring følger senere.
Lørdag morgen kl. 09.15 mødte 25 friske mennesker op ved klubben for at tage ud og se om mandeltræerne var i blomst. Det var køligt 7 grader I Velez Malaga, da vi tog hjemmefra. Inden Zaffarayapasser så vi I Vinuela søen med meget vand i, masser af citrustræer med frugter og spredte mandeltræer i blomst, nogle næsten afblomstrede, men jo nærmere vi kom til Alhama de Granada, jo flere nyudspringne træer, og lige inden byen kørte vi igennem en alle af disse dejlige træer i fuldt flor. Efter et stop I Alhama, hvor en del var henne for at se den fantastiske kløft, dannet af en rivende flod, og hvor vi alle nød en kop kaffe, sol y sombre og nogle madder, kørte vi videre til de varme bade: Balnearios de Alhama – og her følger forklaringen: Monica havde i bussen fortalt om de fantastisk helbredende virkninger vandet her har, bl.a. på hårtab, så der var en del af mændene, der lige skulle have duppet vand i håret, fyldt flasker m.v., så jeg forventer en kæmpe hårvækst blandt de danske mænd i klubben. I øvrigt er turen ud til de varme bade utroligt fascinerende. Høje klipper og dybe kløfter. Man bliver aldrig træt af at se på dette skue.
Herfra gik turen videre og hele vejen til Bermejales dæmningen kunne vi se bjerge med sne på toppen, La Maroma, Sieera de Almijara og en bjergknude mere, som jeg ikke husker navnet på, og i baggrunden men mindst lige så imponerende: Sierra Nevada. Og mandeltræer i blomst
Bussen stoppede før dæmningen, hvor vi blev sat af for at spadsere over. Også her er vandstanden steget meget det sidste årstid. Jeg fik øje på 4 fisk: Karper eller gedder, måske ved en eller anden, hvad det er for en fisk ?
Her holdt vi en lille pause ved en bar, og derefter fortsatte turen mod Otivar, og jeg skal lige love for, at vi fik blomstrende mandeltræer at se. I 10.000-vis. Det var så flot, så flot.
Vi holdt endnu lille pause ved en bar, og herfra gik turen ned over Tejedabjergene, som nogle med rette kalder ”de hvide bjerge” Jamen, at naturen kan være så storslået er utroligt.
I Otivar nåede vi enenu et højdepunkt: Salat, meget mær og saftig kylling med æble- og hvidløgsfyld og hertil nogle velsmagende kartofler.
Jeg tror, at vi alle var mætte af både indtryk og mad, da vi nåede Torre del Mar ved sekstiden. Tak til Monica for en veltilrettelagt tur – håber blot, at flere vil deltage næste gang.
Asger og Kirsten.
PS! Temperaturen steg i løbet af dagen, og vi spiste kylling i dejligt solskinsvejr
|
|
|
|
|
|
|
EN AFTEN MED SYNGEPIGERNE OG EGON KJER.
den 26. februar 2011
Så var klubbens lokaler igen pyntet op til en festlig aften, som traditionen tro startede med dejlig mad.
Da den var fortæret og kaffen og cognacen hældt op i kopperne holdt Syngepigerne, Monica, Lise, Linda og Gertrud deres indtog og vel accompagneret af Egon Kjer tog de os med ud i den grønne skov og rundt i ”Dyrehavsbakkens Univers”, hvor vi mødte Gertrude i regnvejret på Solitudevej ventende på Kaj det studekvaj, Lille Lise på flisen, frøken Lir, en styrmand, der hedder Mor, Marinus, der hele tiden får den højere op, Dagmar og smeden, der har et kraftigt overskæg osv. – ja Lise kunne endda en sang fra ”De små synger” – omend det nok ikke lige er den, vi skal lære vore børnebørn !!
Syngepigerne sang for os i tre afdelinger, med nye festlige kjoler og hatte i hver afdeling – meget flot.
Syngepigerne og publikum var veloplagte, der blev sunget og skålet ved alle bordene Maddie solgte ”Fancy” drinks i baren og efter den festlige underholdning, spillede Egon Kjer op til dans. En meget festlig og vellykket aften.
Christa
Se flere billeder her
|
|
|
Traditionen tro, afholdt Vandrerfolket i samarbejde med Den danske Klub sin årlige paella-skovtur tirsdag, den 15. marts.
76 deltagere var mødt op, og i år var det lidt specielt, fordi det også var et farvel til de to Travetursguider gennem 10 år, Ruth og Knud. De blev behørigt fejret med gavekurv, blomster, taler.
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
Åges tale til Ruth og Knud
Kære Knud og Ruth,
Så er vi atter samlet til vandrefårenes årlige paellatur, en rigtig forårsbebuder, hvor andre godtfolk også kan få lov til at opleve noget af den sociale nærhed som er kendetegnende for vore traveture om tirsdagen, som gennem mange år været en bestsællert for danskerne her på kysten.
Det er der mange årsager til, men gennem de seneste 10 år er der en person som må tilskrives en stor af æren for denne succes, nemlig dig Knud.
Men nu er vi desværre nået til en skillevej, hvor du Knud, som den store stoute gubbe ser dig nødsaget til at trække dig tilbage, som hyrde for vandrefårene efter en helt enestående ledelse.
Hvis du selv kunne bestemme ville du nok blive ved til sidste åndedrag, men dit bentøj og pumpeværk er som for mange af os andre, ikke helt hvad det har været, og det vil ikke mere det samme som dig.
Personlig tror jeg du hører til den type som den dag du skal bæres det sidste stykke rejser dig op og siger ”Ka’ sælv”
Gennem alle årene har du været en utrolig samvittighedsfuld hyrde, under hvis vinger og taktstok vi altid har følt os trygge og begejstrede på alle turene når du har ført os gennem floder, dale, pinjeskove, sletter og bjergtoppe.
Vi vil også rette en stor tak til vor hyrdehund, eller hunhyrde (for ikke at træde nogen over tæerne); Ruth som lige så trofast har virket som en effektiv vogter i bagtroppen, hvis nogen af os får, skulle komme på afveje i vildnisset.
I har lagt megen energi og tid i den opgave I havde påtaget jer og altid sonderet terrænet nogle dage i forvejen, således at vi ikke kom ud for ubehagelige overraskelser.
At I så ved siden af jeres omsorg for os og dygtige ledelse, også er nogle ualmindelige omgængelig og positive personer, betyder at vi alle har og fortsat vil nære en dyb respekt for jer som mennesker.
At påskønne Jeres indsats fuldt ud vil ikke være muligt, men i al beskedenhed vil vi i dagens anledning have lov at overrække en lille påskønnelse.
Men inden vi gør det, vil vi vandrefår dog også benytte lejligheden til at sige velkommen til et par teenagere, nemlig Aksel og Wolfgang som frivilligt og velvilligt har påtaget sig rollen som de nye hyrder.
Efter Knud nok et lidt utaknemmeligt job, for der bliver noget at leve op til, men med det kendskab vi har til jer er vi alle fortrøstningsfulde. Vi ved at I vil gøre jeres bedste for at vi også fremover vil være i gode hænder.
Vi glæder os til dette nye samarbejde og siger tak forlods for jeres velvilje. Tusind tak.
|
|
|
|
|
ODE TIL RUTH OG KNUD.
I sol og regn
i sne og slud
hvem fører an?
Jo, HØVDING KNUD.
Hvem samler trætte folk til slut?
Jo, det gør søde, seje RUTH.
I mange år på traveturI viste os en smuk natur
Og landskaber og bjerg og dal
Og vej og sti i hobetal.
Vi ville aldrig komme derud
hvis ikke det var
for RUTH og KNUD.
Så lad os give dem en salut:
En TAK til KNUD
En TAK til RUTH
Mónica
|
|
|
