|
PAELLA TUR 2010
Jeg tog min vovse og lille søn på 3 år med på Vandrefolkets årlige paellatur. Dette var Marcels rigtige første skovtur, så vi var meget spændte.Og vi må nok sige vi har fået en oplevelse for livet.
Utroligt smukt var landskabet, men da vi trådte ud af bilen,blev vi næsten slået omkuld af vinden. Åh for pokker da, sagde vi, imens vi tog vores fornuftige medbragte dun jakker på.
Paella kokkene forsøgte at finde læ på den ene side af pladsen, og med hjælp af en masse pap som"vind-dække, lykkedes det dem at lave den største og flotteste paella i mands minde.
Alle de fremmødte sad på den anden side på pladsen, hvorde fandt lidt læ og en anelse sol. Det var lidt af en en kamp at holde på glas, briller og tallerkner, men humøret var højt, og vi havde enfantastisk dag.
Og sidst - men ikke mindst - siger Marcel mange tak for de lækre kager. Både mor, hund og barn havde en skøn dag. Mange tak for et dejligt arrangement - 5 kokkehuer til paella kokkene !!
Kærlig hilsen Maddie
|