Skip to content

Velkommen til den Danske Klub i Torre del mar

et socialt samlingspunkt for skandinaver øst for Málaga

  • Hjem
  • Klubben
    • Klub Kalender
    • Generalforsamling
      • Regnskaber
        • Seneste Regnskaber
        • Vedtægter
          • VEDTÆGTER 2024
          • Vedtægter – Original på Spansk
        • Arkiverede Regnskaber
      • Referater fra Generalforsamling
    • Bestyrelsen
      • Bestyrelsesmedlemmer
      • Bestyrelses Referater
      • Beslutningsreferater
    • Om Klubben
    • Åbningstider
    • Historien
  • Arrangementer
  • Faste Ugentlige
    • Spanskundervisning
    • Torsdagsåbent – den officielle klubdag
    • Billard
    • Bridge
  • Godt at vide
    • Andre begivenheder – Kalender
    • Når du bor i Spanien
      • Dødsfald
      • Spansk Folkeregistrering
      • Socialforsorg i Spanien
      • Pasfornyelse
    • Oplevelser i Andalucien
      • Markedsdage
      • Seværdigheder
    • Spanske Helligdage
    • Nyttige Telefonnumre

Kategori: Mimrerne

Mimretur – 2 juni 2021

Posted on 7. juni 20217. juni 2021 By danklubgwpadm
Mimrerne, Vandrefolk

Vi var 4 mimrere, der med lette fjed vandrede ud ad strandstien mod Rincón, og inden vi fik set os om, havde vi gået 8 km!

Vi krydsede de to smukke gangbroer af træ og nød synet af det blå/hvide hav hele vejen. Helt surrealistisk, ligesom Dalís smeltede ure på stranden, stod der en taburet eller måske en fodskammel med lakerede rundbueben, der så ud, som om den lige var blevet hentet i stadsestuen, ene og forladt på stranden.

Det er lidt af en udfordring at få kaffe på denne del af turen. “Benyt indgangen fra gaden”, står der. Kun for at blive mødt af et andet skilt: “Benyt indgangen fra stranden”. Men vi blev da lukket ind til sidst, dog ikke uden at skulle opgive navn og tlf.nummer (???).

Lene faldt så lang hun var, fordi stien var undermineret, men hun faldt blødt i sandet, så der skete ikke noget.

En dejlig mimretur i godt gå-vejr, en af de sidste i denne omgang.

Mimrerture – for dig der gerne vil med ud

Posted on 28. maj 202121. marts 2022 By danklubgwpadm
Mimrerne

Mimrerne er aktive

Mimreholdet går ture hver uge – følg med i kalenderen her for at se hvortil turen går næste gang.

Normalt er der afgang fra klubben kl. 10:00 med mindre andet er annonceret i kalenderen.

Mimreturene er kun for medlemmer af klubben – man er naturligvis velkommen til at tage med på en prøvetur inden man melder sig ind i klubben.

Hvis turen involverer kørsel er det aftalt at man betaler €3,- per person til chaufførerne for kørelejligheden.

Vel mødt. 

“GPS koordinater – hvad er det?” Klik her og få svaret

Kontakt information

Asger Nielsen+34 655 917 511kirstenogasger@hotmail.com.
Mónica Riemann+34 670 992 230monikamma@hotmail.com

HVIS DET REGNER
Vejret i Spanien er jo som regel heldigvis godt. Men af og til kan det alligevel blive nødvendigt med en “regnvejrs-aflysning.”
Derfor vil du få en mail om mandagen i tilfælde af, at turen aflyses. Men hvis vi skal sikre, at ingen kører forgæves, er det nødvendigt, at ALLE “mimrere” tilmelder sig med deres e-mail adresse på nedenstående link.
Din e-mail adresse vil iøvrigt blive holdt anonym.

Til- og afmelding til mailing listen kan ske ved mail til:
mimrerne@danskeklub.dk

Mimretur – 26 maj 2021

Posted on 28. maj 20217. juni 2021 By danklubgwpadm
Mimrerne, Vandrefolk

Mimreturen gik i denne uge til Río Seco.
Vi gik ned til flodsengen ved Bavaria Golf og vandrede i adstadigt tempo langs den ud til Trailerparken/kolonihavehusene, hvor vi tit har været på turen til Liljemarken. Der er der bænke og borde, hvor vi spiste vores madpakker. Der var heldigvis ingen forladte ponyer denne gang. Vi var 6 mimrere, der tilbagelagte 4,5 km i alt.
Kaffen indtog vi, ikke hos Eva, men den næste nabobar til Klubben.

Mimretur – 18 maj 2021

Posted on 28. maj 20217. juni 2021 By danklubgwpadm
Mimrerne, Vandrefolk

Igen var vi en lille flok på 7 mimrere, der mødtes på vejen op til stenbruddet San Pitar. Der var selvfølgelig lukket for selve stenbruddet, men vi noterede telefonnummeret, i fald….. måske, hvis vi engang er mange flere, kan kontakte arkæologisk afdeling i Vélez og få dem til at lukke op og vise os rundt? Jeg læste i Axarquía Tidende (eller hvad de nu kalder sig..), at et større renoveringsarbejde er planlagt for at forvandle stenbruddet til en turistattraktion. Så der er måske håb forude.
Efter at have kigget ind mellem tremmerne og set det, vi kunne, fortsatte vi op, op, op gennem en nydelig urbanización og derefter nedad igen til bilerne.
På den farverige café Mirró i Benajarafe spiste vi deres superlækre pitufos, og også kaffen var god.

Mónica

Mimretur – 11 maj 2021

Posted on 15. maj 20217. juni 2021 By danklubgwpadm
Mimrerne, Vandrefolk

Mimreturen gik til strandpromenaden i Torrox Costa. Vi var bare 3 deltagere, men mødte undervejs 2 andre klubmedlemmer, der netop var landet i Spanien dagen i forvejen, og blev budt på en øl i deres dejlige lejlighed. Der spiste vi så vores madpakker og fik en lang snak om gamle dage. Der var nogle få turister, der var kommet til Costa del Sol for at sole sig. Og det gjorde de så, mens de holdt på hat, briller og parasol i den kraftige vind.

Indlægsinddeling

Forrige 1 2 3 4 Næste

Vores Annoncører

Copyright © 2021 Danske Klub - Backend by MasterIT - Graphics by MASTERIT

Theme: Oceanly by ScriptsTown