Vi var 4 mimrere, der med lette fjed vandrede ud ad strandstien mod Rincón, og inden vi fik set os om, havde vi gået 8 km!
Vi krydsede de to smukke gangbroer af træ og nød synet af det blå/hvide hav hele vejen. Helt surrealistisk, ligesom Dalís smeltede ure på stranden, stod der en taburet eller måske en fodskammel med lakerede rundbueben, der så ud, som om den lige var blevet hentet i stadsestuen, ene og forladt på stranden.
Det er lidt af en udfordring at få kaffe på denne del af turen. “Benyt indgangen fra gaden”, står der. Kun for at blive mødt af et andet skilt: “Benyt indgangen fra stranden”. Men vi blev da lukket ind til sidst, dog ikke uden at skulle opgive navn og tlf.nummer (???).
Lene faldt så lang hun var, fordi stien var undermineret, men hun faldt blødt i sandet, så der skete ikke noget.
En dejlig mimretur i godt gå-vejr, en af de sidste i denne omgang.
