Skip to content

Velkommen til den Danske Klub i Torre del mar

et socialt samlingspunkt for skandinaver øst for Málaga

  • Hjem
  • Klubben
    • Klub Kalender
    • Generalforsamling
      • Dagsorden Generalforsamlingerne 2026
      • Fuldmagt 2026
      • Vedtægter
        • VEDTÆGTER – Gældende
        • Vedtægter – Original på Spansk
      • Regnskaber
        • Seneste Regnskaber
        • Arkiverede Regnskaber
      • Referater fra Generalforsamling
    • Bestyrelsen
      • Bestyrelsesmedlemmer
      • Bestyrelses Referater
      • Beslutningsreferater
    • Om Klubben
    • Åbningstider
    • Historien
  • Arrangementer
  • Faste Ugentlige
  • Godt at vide
    • Andre begivenheder – Kalender
    • Når du bor i Spanien
      • Dødsfald
      • Spansk Folkeregistrering
      • Socialforsorg i Spanien
      • Pasfornyelse
    • Oplevelser i Andalucien
      • Markedsdage
      • Seværdigheder
    • Spanske Helligdage
    • Nyttige Telefonnumre

Forfatter: danklubgwpadm

Formanden har ordet – 17 juni 2021

Posted on 22. juni 2021 By danklubgwpadm
Formandens blog

Således ordene fra formandens torsdags tale:

Jeg vil i dag starte med at meddele, at bestyrelsen har besluttet at COVID-19 SKAL SLUTTE DEN 01. SEPTEMBER,– ALLERSENEST DEN 01. OKTOBER.

Så det har den bare at rette sig efter,- BASTA !

Derfor planlægger vi med at vi har en normal situation så vi kan starte op igen med vores ugentlige aktiviteter fra dette tidspunkt.

Vi har derfor udarbejdet kalenderen for efteråret, og den bliver nu lagt op på vor hjemmeside.

Som I vil kunne se, så har vi allerede fastlagt GENSYNSFESTEN til den 16. oktober og JULEFROKOSTEN til den 4. december, så sæt allerede x i kalenderen på disse datoer.

Endvidere har vi fastlagt bankoaftener, syng-sammen aftener og grillsøndage.

Vi planlægger også med et par koncerter og med nogle foredrag, som endnu ikke er endelig på plads.

I den nære fremtid gennemfører vi et sommerbanko TIRSDAG DEN 22. JUNI KL. 18.30. Der er allerede god tilmelding, men alligevel god plads til DIG OGSÅ. Så meld bare din ankomst. ?

Husk også at SCT. HANS aften fejres med endnu bedre deltagelse den 23. JUNI KL 20.00. Også her er der fortsat plads til dig. ?

De ugentlige aktiviteter ( billard, bridge og spansk) fortsætter stadig, men det ser lidt sløvt ud for billardmændene,– damerne er langt mere aktive ?.

Og så skal jeg bede om jeres hjælp!

Vinduerne ser forfærdelige ud, – ja man kan jo næsten ikke se ud eller ind af dem. I er jo alle sammen nogle flinke mennesker, så jeg håber, at nogle har lyst til at hjælpe med at vaske dem. Man kan melde sig hos næstformanden
I samme moment kan jeg se at ydermuren efterhånden er mere brun end hvid. Den trænger også til et par gode penselsstrøg, så hvis nogle vil hjælpe med det, kan man også henvende sig til Finn.

Kassereren har i denne uge ikke meldt om yderligere indbetalinger, så vi mangler fortsat 94 helårskontingenter. ☹ Håber I snart dukker op ?

Til gengæld har nye medlemmer tilmeldt sig i dag. Leif og Lise præsenterer jeg på næste torsdag.

Til slut vil jeg slutte med at sige at Villy har det godt. Han er her jo i dag. Bestyrelsen har givet ham forbud mod at fare rundt. ?

Vi tør ikke gennemføre flere fodboldaftener, før vi kommer videre til næste runde. Så må en af os sidde på Villy, så han ikke kan fare sådan op og ned. ?

Hav en fortsat god juni 2021.

NB: HUSK HVIS DU ER RECIDENSIA skal det fornyes hvert 5. år

Mimretur – 8 Juni 2021

Posted on 11. juni 202111. juni 2021 By danklubgwpadm
Mimrerne, Vandrefolk

Asger og Mónica afsluttede sæsonens sidste mimretur, som de begyndte: en sindig tur ad strandpromenaden i Torre del Mar. Dejlig varmt, men med en velkommen brise fra havet. Både standpromenaden og stranden var pudset og poleret i forventning om sommergæsternes ankomst til deres ferieboliger. Det vil give et velkomment løft i økonomien for restauranter og barer…
Mimrerne ønsker alle en dejlig sommer og på gensyn til september.

Mimretur – 2 juni 2021

Posted on 7. juni 20217. juni 2021 By danklubgwpadm
Mimrerne, Vandrefolk

Vi var 4 mimrere, der med lette fjed vandrede ud ad strandstien mod Rincón, og inden vi fik set os om, havde vi gået 8 km!

Vi krydsede de to smukke gangbroer af træ og nød synet af det blå/hvide hav hele vejen. Helt surrealistisk, ligesom Dalís smeltede ure på stranden, stod der en taburet eller måske en fodskammel med lakerede rundbueben, der så ud, som om den lige var blevet hentet i stadsestuen, ene og forladt på stranden.

Det er lidt af en udfordring at få kaffe på denne del af turen. “Benyt indgangen fra gaden”, står der. Kun for at blive mødt af et andet skilt: “Benyt indgangen fra stranden”. Men vi blev da lukket ind til sidst, dog ikke uden at skulle opgive navn og tlf.nummer (???).

Lene faldt så lang hun var, fordi stien var undermineret, men hun faldt blødt i sandet, så der skete ikke noget.

En dejlig mimretur i godt gå-vejr, en af de sidste i denne omgang.

Formanden har ordet – 27 maj 2021

Posted on 31. maj 20212. juni 2021 By danklubgwpadm
Formandens blog

Således ordene fra formandens torsdags tale:
Sidste torsdag kunne vi jo juble over at vi rundede 100 helårsmedlemsskaber for 2021. Nu er vi oppe på 102 medlemmer, så vi er halvvejs. ?

Nummer 2 gode nyhed: er, at vi i dag har bestilt lidt overskyet vejr, så I ikke bliver direkte solskoldet i dag. ?

Nummer 3 gode nyhed: er, at vi formelt har lavet en aftale med køkkenchefen, så hun har lovet os, at hun mindst bliver hos os det næste års tid. Vi elsker hendes mad, så det sætter vi stor pris på.

Nummer 4 gode nyhed: vi har også fået lavet en arbejdsfordeling blandt ”handy mændene”. Vi har fået et tilbud,- og det har vi taget i mod, fra Asger, om at han gerne vil deltage i alle de praktiske opgaver, så nu består holdet af Finn, Bent K og Asger.

Nummer 5 gode nyhed: det varer ikke længe før at vores hjemmeside er oppe at køre igen. Den vil være ny, men der vil også være et link til den gamle side.

Nummer 6 gode nyhed: det er dejligt at se, at klubben faktisk nu har aktiviteter alle dage. Ikke altid med mange deltagere, men jeg har dog bemærket at damebillard langt overstiger mandebillard, og at der nu er kommet lidt gang i begynderbridge og at spanskundervisninger fortsætter hele junimåned.

Sidste gode nyhed: I slipper for mig næste torsdag. Der vil Finn tage over, men jeg kommer frygtelig tilbage om 14 dage. ?

Mimrerture – for dig der gerne vil med ud

Posted on 28. maj 202121. marts 2022 By danklubgwpadm
Mimrerne

Mimrerne er aktive

Mimreholdet går ture hver uge – følg med i kalenderen her for at se hvortil turen går næste gang.

Normalt er der afgang fra klubben kl. 10:00 med mindre andet er annonceret i kalenderen.

Mimreturene er kun for medlemmer af klubben – man er naturligvis velkommen til at tage med på en prøvetur inden man melder sig ind i klubben.

Hvis turen involverer kørsel er det aftalt at man betaler €3,- per person til chaufførerne for kørelejligheden.

Vel mødt. 

“GPS koordinater – hvad er det?” Klik her og få svaret

Kontakt information

Asger Nielsen+34 655 917 511kirstenogasger@hotmail.com.
Mónica Riemann+34 670 992 230monikamma@hotmail.com

HVIS DET REGNER
Vejret i Spanien er jo som regel heldigvis godt. Men af og til kan det alligevel blive nødvendigt med en “regnvejrs-aflysning.”
Derfor vil du få en mail om mandagen i tilfælde af, at turen aflyses. Men hvis vi skal sikre, at ingen kører forgæves, er det nødvendigt, at ALLE “mimrere” tilmelder sig med deres e-mail adresse på nedenstående link.
Din e-mail adresse vil iøvrigt blive holdt anonym.

Til- og afmelding til mailing listen kan ske ved mail til:
mimrerne@danskeklub.dk

Indlægsinddeling

Forrige 1 2 3 4 … 6 Næste

Vores Annoncører

Copyright © 2021 Danske Klub - Backend by MasterIT - Graphics by MASTERIT

Theme: Oceanly by ScriptsTown